Regler og vejledning I forbindelse med lån af skydepramme

Allerød jagtforening låner 2 skydepramme ud til medlemmerne, mod at medlemmerne giver et bidrag til vedligeholdelse af pramme og tilhørende udstyr. Bådene er placeret på stranden ved Store Havelse i jagtsæsonen (på højre side af P-pladsen ca. 10 meter fra vandet).

Området ved Store Havelse Strand er meget lavvandet, så derfor kan man med waders gå ud med prammene, hvis man vil, men selvfølgelig kan man også ro med pagajen. Man bør være opmærksom på sejlrenden, hvor der pludseligt bliver meget dybere og mere strøm. Der er mellem 450 og 700 meter ud til sejlrenden fra strandpladsen, afhængig af retningen man går ud i.

Hver pram indeholder dæksel, bundplade, stol, pagaj, redningsvest, ankre til for og bag samt 15 lokkeænder (hvinænder). Én af prammene indeholder desuden 1 lokkesvane.

  1. Man skal altid være 2, når man tager ud og én skal være medlem af Allerød Jagtforening.
  2. Send en SMS til 40 92 44 36 om ønsket tidspunkt og afvendt tilbagemelding. Husk at angive navn.
  3. Når godkendt tilbagemelding modtages, overføres kr. 200,- til vedligeholdelse af prammene via MobilePay på 40 92 44 36.
  4. I jagtsæsonen ligger prammene fastlåst på stranden til højre for P-pladsen og ca. 10 meter fra vandet.
  5. Man låner prammene for ét døgn, men med afhentning og aflevering så de ikke optages ved 2 morgentræk.
  6. Prammene er låst fast med 4 låse og koden sendes med SMS sammen med godkendelsen.
  7. Udstyret skal placeres samem sted ved aflevering og låses fast igen.
  8. Det er egen forsikring som dækker eventuelle skader.
  9. Husk waders og varmt tøj og gerne camoufleret (hvidt). 
  10. Gå ikke ud, hvis der er udsigt til blæst eller torden. Så tilbydes en ny dag.
  11. Husk at rense våben efter tur på havet.
  12. Ryd altid op i prammene og fjern affald og afskudte patroner.
  13. Hvis patroner ryger i vandet, så saml dem op igen.
  14. Prammene kan også bruges til fiskeri hvis man vil gøre det.
  15. Aflever alt i samme stand som det forefindes. Meld tilbage, hvis der observeres mangler eller skader på grejet.

Alt brug af prammene og færdsel på vej og vandet sker på eget ansvar.

© 2022 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/